Hundens udvikling

Hundens udvikling og dens forskellige faser

For at forstå sin hundens udvikling, er et vigtigt at vi kender og forstår hundens forskellige udviklingsfaser.
Alle, som har omgang med hunde – eller andre levende væsener for den sags skyld – kan nikke genkendende til fortællinger om, at “min hund opfører sig mærkeligt for tiden”. Ja, og det kan der måske være en forklaring på. Heldigvis er flere og flere opmærksomme på at dyr også kan komme i pubertet osv. Når du kigger i nedenstående vil du måske få en a-ha-oplevelse. Du vil sikkert vil komme i tanker om en oplevelse, som nu lige pludselig kan forklares.
 

Levealder Fasen kaldes Hvad sker der….?
0 – 2. uge Vegetative fase ”Bare vokse” – begyndende udvikling af sanserne, specielt lugtesansen. Øjnene åbnes. Har medfødte reflekser, som b.la. søgen efter mad – orienterer sig i cirkler.

 

3. – 5. uge Overgangsfasen Ørerne er nu også åbne. På 21. dagen forlader hvalpene lejet og begynder at undersøge omgivelserne.
Flokprægning – kontakt med mennesker og andre dyr. Spæd udadrettet kontakt – nysgerrige. Forlader nu redekassen for at besørge.
4. – 7. uge Prægningsfasen Interessen for jagt vågner, lugtesansen videreudvikles. Dominans og forsvarslyst oparbejdes gennem leg. 
Snæver/ringe prægning på forskellige mennesker i denne periode giver en sky og reserveret hund resten af livet. I denne periode kan opdrætter se personligheden i hvalpene.
8. – 12. uge Socialiseringsfasen HUSK: Prægningsfasen fortsætter parallelt indtil 12. uge.
Hvalpen lærer let nye indtryk – derfor start med miljøtilvænning – glatte gulve, trapper, mørke, trafikstøj, andre mennesker.  osv. 
Fokus på renlighed og ”alene hjemme”. I denne periode er der mange hvalpe som er mest trykke ved at besørge hjemme.God tid til hvalpetræning fra 9 uge – Et godt samarbejde startes. Møde med andre gode hvalpe hvor de kan lege. Maks legetid 20 min. Den glade hundeskole har 15 minutters legetid i hvalpetræningen.  
13. – 16. uge Rangordningsfasen Kan være følsom for nye påvirkninger.
Halv kønsmodning. Bange på livstid ved angstpåvirkning.
Øget produktion af mandlige kønshormoner, som bevirker en højnelse af aggressivitet og dominans. Sørg for, at  hunden ikke får dårlige oplevelser!
Tid til lederskabsøvelser – hunden skal have lært indkald inden periodens udløb. 
4. – 7. måned Flokdannelsesfasen Rolig periode. Man kan så småt begynde at kræve lidt af hunden. Velegnet til indlæring uden tvang.
NB: Tandskifte – kontroller at hvalpetænderne falder ud. 
6. – 10. måned Fysisk kønsmodning  Hunden ser ud som om den har glemt alt. Hormonel ubalance. Tæverne får den første løbetid. ”Teenagealderen”. Læs artikel på Den glade hundeskoles hjemmeside om teenagerhunden.

Her kan trænes og kommunikeres med kropssprog som læres ved Den glade hundeskole. Kropssproget glemmer hunden ikke. Indkald og træning via leg.

 

10. 17. måned Dressurperioden Du kan træne målrettet og stille krav til hunden. En meget rolig periode.

 

17. – 22. måned Psykisk kønsmodning Også her er der hormonelle forstyrrelser

 

 

De nævnte perioder i udviklingen er et godt grundprincip, men perioderne ruller som oftest ind over hinanden.  
 

Prægningsfasen fra 4-7 uger. – Udvikling
 
Stor betydning for den senere udvikling og opfattelse af omverdenen.
Skal præges af mennesker dvs. lære at omgås mennesker og hunde, så hvalpen betragter disse som artsfæller.
Ved hjælp af næsen lærer hvalpen at indtage anden føde end modermælken.
Begynder at lege jagt/forfølgelseslege.
Man ser dominans og forsvarslyst, som er grundlag for senere omgang med andre hunde.
Denne fase er utrolig vigtig, da den er en forudsætning for, at hunden kan omgås os og omvendt – dvs. hunden præges på os mennesker. Prægningen er vigtig, fordi hvalpen for alt i verden skal ønske denne kontakt og ikke blot have den som et nødvendigt onde. Herigennem skabes et billede af mennesker som artsfælle overfor hvalpen, hvor den i sin naturlige adfærd og udtryksmåde betragter os som medspiller.
Det betyder, at den hund som en gang er  blevet præget på mennesker, for evigt vil betragte mennesket som en artsfælle.
Omvendt kan det også virke negativt. Hvis en hvalp ikke er blevet præget på mennesker – vil den meget sjældent senere kunne blive det.
Hvis hvalpen ikke er præget korrekt, kan det give problemer senere hen. Dette kan medføre adfærdsproblemer, ved at hvalpe således ikke vil møde mennesker med åbenhed og tillid generelt. Vær derfor opmærksom på valg af hvalp i en evt. købesituation.
Et spørgsmål: Hvor er hvalpene vokset op – i køkkenet eller ude i laden?
Vær evt. lidt kritisk i dit valg af opdrætter.
 

Socialiseringsfasen fra 8-12 uger.

 
Lederprægning og knytning til flokføreren starter. Ejer overtager nu en stor del af opdragelsen. Husk at prægningen på mennesker fortsætte i denne periode.
Ejer skal betragte sig selv som hundens coach og vise vejen frem. 
Villighed + lysten til at lære grundlægges.
Motorisk udvikling – 

Husk at lade hvalpen være hvalp og nyd tiden.

75% af hundens energi er i hovedet.: Hunden skal lære at bruge dens sanser, således den bruger sin rigtige energi. Mund-næse-øre-syn

Lær hunden at søge efter føden.: De arbejdende racer skal ikke have sin madskål stående fremme. De skal lære at søge efter føden. Gem maden i et område. Læg målrettet spor i haven, hjemmet, træstammer o.l. 

Hvis den arbejdende hund ikke får et arbejde, så vil den tage sig et arbejde, og det er ikke altid vi syntes at det er det rigtige arbejde at hunden har valgt. 
 
Byttedriftsfremmende øvelser: F.eks. med bold, men tænk dig om. Det er ikke ligemeget, hvordan bolden kastes. Bedst er det at kaste bolden/genstanden ind i et område, hvor hvalpen skal lede efter den.
Man får to ting ud af det – dels lærer hvalpen at søge og den tager bolden/genstanden stille og roligt uden at beskadige tænderne.
Skal man kaste bolden lige omkring hvalpen, så smid den op i luften – ikke trille, hvor hvalpen skal indhente bolden.
I denne fase leger hvalpene meget med hinanden, og denne periode er derfor fyldt med megen aktivitet. Her bliver den første  rangorden og flokforhold dannet igennem hvalpenes leg.

Boldleg – kun 1-2 x om ugen og kun i korte perioder. 
 
Hvalpene finder ud af, hvem der  er stærkest både fysisk og psykisk, og dette  bliver grundlaget  for det senere flokforhold.
Hvem der er øverst eller nederst i flokken, kan ses i f.eks. et kuld hvalpe. Inden et valg foretages vil det være udmærket at vide, hvordan man som hundeejer selv er skruet  sammen,  og om man har haft hund før.
Husk på, at den stærkeste hund i kuldet typisk også er den mest dominerende, og dermed den mest  krævende hund i træningsøjemed.
 

Rangordningsfasen 13-16 uger.

 
1. kritiske fase.

Forøgelse af det mandlige kønshormon. Øget dominans og aggressivitet  fører til, at rangorden etableres. Flokken skal have afgjort sin rangorden før den rigtige jagtundervisning begynder.
Slagsmål, aggressivitet og uro i flokken hersker i denne periode, indtil rangordenen er fastlagt, men samtidig har hvalpen behov for tillid og tryghed til ejer.
Hvalpene nærmest hænger ved ejeren i denne periode, derfor skal hund/ejer forholdet stå i højsædet. En dobbeltkonfekt som kan være meget svær at balancerer på.

 

Stor dominans.
 
Hvalpen udnytter den forøgede aggressivitet ved at tilkæmpe sig ”magtpositioner” – her kan dominansen overudvikles.
Kan medføre tyrannisk adfærd derhjemme og over for andre hunde – fx pludselig ”Bevogtning af sko”  ved knurren.
Løses ved afledning i stedet for at tilkæmpe sig skoen og udvikle dominansen.
Straf er meningsløs og kan forstærke dominansen.
Denne hvalp kan i leg med andre hvalpe dels udvikle sin egen dominans, men også påføre andre hunde uheldige oplevelser.
Hunde med ”normale” dominansanlæg kan blive ”hundehadere” og hunde med lille dominans kan dæmpe deres selvsikkerhed.
 

Lille dominans.

 
Udvikler sig let ved gentagne nederlag til bløde, krybende underdanige, usikre hunde, der er svære at dressere.
De skal have lov til at udvikle deres dominans ved at kunne tage ting fra føreren, det fremmer større selvsikkerhed.
Byttedriftsarbejde kan indgyde selvsikkerhed, fordi hunden føler sig ”stor og stærk”.
Ved straf kommer denne hund i konflikt mellem de to drifter aggression og undvigeflugt. Dette er meget belastende for nervesystemet med evt. varig skade.
I denne fase indstiller hunden sig på flokkens liv – og dermed også familiens liv.
Voksne hundes tålmodighed bliver mindre overfor hvalpen med tiden, og den lærer efterhånden stille og roligt at tilpasse sig det voksne liv. I denne fase etableres rangorden for alvor og der tales her om den første kritiske fase mellem hund og fører.
Det er således vigtigt, at lederskabet er i orden og at kontakt mellem hund og fører er godt. En hund med stor dominans kan derfor godt fylde for meget i hjemmet – pas derfor på med at konsekvensen er i top.
Lad være med at afstraffe hunden, hvilket kan medføre ekstra dominans.
En hund med lille dominans får tit gentagne nederlag, hvilket kan give en meget underdanig hund. Usikkerheden er tydelig og det er derfor vigtigt, at hunden kan mærke, at ejeren er der for hvalpen – viser den vejen frem – ellers kan varige skader opstå.
 

Floktilpasningsfasen fra 4-7 måneder.

 
En ”rolig” periode, hvor hormonerne igen kommer i balance.
Flokforholdet skulle gerne være etableret og hvalpene mødes med andre fæller. Ulven vil være nået til efteråret og dens bytte begynder at vandre – ulvene samles og følger efter.
Hvalpene får lov at deltage i jagterne og kan magte/overkomme mere indlæringsmæssigt.
Grundet den manglende psykiske modenhed bør enhver træning ske uden brug af tvang/straf.
Rangordenen skal være etableret – hunden er inde i en rolig periode.
Her er det vigtigt  at opbygge kontaktforholdet mellem hund og fører yderligere og fastholde konsekvensen i træningen – brug ikke tvang eller straf. Benyt i stedet positiv træning – hunden opnår en konsekvens af dens arbejde/træning.

Gør træning til en leg og vis hunden vejen frem.
 

Tandskiftet:

 
Tandskiftet indtræder i denne periode. Vær især meget opmærksom på, at hvalpens hjørnetænder bliver smidt, når de ny voksentænder vokser ud. Nogle racer har en tendens til at få dobbelt tandsæt, her er det vigtigt at dyrlægen kontaktes.

 

Pubertetsfasen fra 6-10 måneder.

 
2. kritiske fase

Hunden bliver fysisk kønsmoden og er i  hormonal ubalance.
Tæver bliver lettere aggressiv/irritabel i løbetiden (højløbske).
Dominans- og rangordensproblemer kan igen forekomme. Har man ikke kunnet dæmpe de dominansstærke hunde før, er det nu, man skal redde  ”stumperne”.
Afledning frem for vold !
De dominanssvage skal stadig undgå konflikt situationer, idet hormonforandringerne forstærker aggressiviteten, men pga. det svage nervesystem, kan den ikke magte det.

Tæven kan blive indbildt drægtig 63 dage efter første løbetid med mælkeproduktion og ”adoption” af ting.
Her er tale om den anden kritiske fase, som til dels bunder i en hormonel ubalance og hvor især dominante hunde især er i fokus.
Det er vigtigt at fastholde lederskabet mellem hund og fører gennem konsekvens – brug ikke straf/vold, men i stedet træne med hundens byttedrift – målet er en arbejdsglad hund – så brug altså afledning. Psykologi frem for magt!

VIS HUNDEN VEJEN FREM – det er ikke det du må, men det her….
 

Lydighedstræning fra 10-17 måneder.

 
Hormonal balance og dermed rolig til at modtage indlæring.
Den psykiske udvikling har givet en vis robusthed og kan tåle egentlig lydighedstræning.
Er hunden korrekt udviklet, kan et større uddannelsesprogram startes.
 

Psykisk kønsmoden fra 17-22 måneder.


3. kritiske fase 

Perioden kan nemt strække sig efter  22 mdr. alderen.
I vild tilstand starter de egentlige pardannelser, men kun få får lov.
Hunde med stor dominans, og som ikke har fået dette dæmpet under opvæksten, vil nu sætte kraft og alvor i sine dominansytringer og kan ende med at tage magten i familien.
Dominanssvage hunde vil let opleve konfliktsituationer som før og forsigtighed skal udvises.


Husk de tre kritiske faser.

 
1. kritiske fase =  13 – 16 uger.
2. kritiske fase =  06 – 10 måneder.
3. kritiske fase =  17 – 22 måneder.
 
Ikke alle hunde er lige påvirkelige, og ved nogle hunde mærker man næsten ingen forandring. Husk desuden at terminerne kan variere fra hund til hund; men tendensen er, at mange af de driftstærke hunde modnes senere.

 

Læs Den glade hundeskoles artikler på hjemmesiden: Dengladehundeskole.dk – tips til hund

Ny hvalp i hjemmet

Gåtur

Teenagerhund/Pubertetshund

Dæmpende signaler