Hoopers – den helt nye sport indenfor hundesport
For de kursister som ikke har deltaget i agility og træner som familien Danmark – Ikke til konkurrence
Hoopers – Kom og vær med fra start i den nye hundesport i Danmark – med masser af samarbejde, fjerndirigering, selvstændighed, fart og glæde.
Hoopers er en sport der har sin oprindelse i USA, men som nu er ved at sprede sig i de europæiske lande.
Hoopers en form for agility, men uden spring, hop, vrid og skarpe vendinger og er derfor ikke
helt så belastende for hunden som i agility. Hoopers banen bygges op så der er et naturligt flow fra start til mål.
Hundefører løber ikke med hunden rundt på banen, men blive i et afgrænset felt på 3 x 3 meter. Sporten er derfor også god til jer som er dårligt gående, men har en fartglad hund.
Hunden skal – på sigt – løbe en nummeret bane igennem de såkaldte Hoops, igennem tunneller, rundt om tønder, berøre måtter og løbe langs hegn. Hele banen løbes mens Hundefører står på samme spot og støtter hunden med verbale og kropslige signaler – såkaldt fjerndirigering.
Vi starter med en grundig indlæring af grundøvelserne og bygger hunden langsomt op til at bliver signal sikker og til at kunne fremadsendes væk fra hundefører.
For deltage på holdet skal hunden være 1 år og håndterbar, kunne sættes af og blive på stedet mens du går fra den og indkald skal være nogenlunde på plads.
Vores motto: Træningsglæde – motivation – samarbejde
Den Glade Hundeskole har træningspladser i Farum, Birkerød, Vedbæk, Hørsholm, Kokkedal og Fredensborg.